Brandimprægneret træ på facaden:

Klassen holder kun, hvis facaden bliver vedligeholdt

af Suba Sivakumar, certificeret brandrådgiver, SECON ApS

Træfacader er populære. De er smukke, de er biobaserede, og med brandimprægnering kan træet opnå en brandklasse, der gør det muligt at bruge det på langt flere bygninger end før.

På afleveringsdagen er det sjældent et problem. Facaden er dokumenteret, klassen er lagt til grund i den brandtekniske dokumentation, og alt ser rigtigt ud.

Spørgsmålet er, hvordan facaden har det om 10 år. For brandimprægnering udendørs er ikke altid en engangsløsning. Nogle gange forudsætter brandklassen, at facaden bliver vedligeholdt. Og det er ikke altid, at bygherren ved det, når produktet bliver valgt.

 

Ikke al brandimprægnering tåler vejr og vind

Brandimprægneret træ får en brandklasse, fx B-s1,d0. Men klassen siger kun noget om, hvordan træet opfører sig, når det er nyt. Den siger ikke noget om, hvor længe egenskaberne holder.

Det er holdbarheden, standarden EN 16755 handler om. Den deler brandimprægneret træ i tre klasser:

Klasse Anvendelse
INT1 Indendørs, tørre forhold
INT2 Indendørs, fugtige forhold
EXT Udendørs

Det er kun EXT, der er beregnet til facader. Bruges et produkt, der kun er dokumenteret til INT1 eller INT2, udendørs, kan imprægneringen blive vasket ud af regn og fugt. Træet ser fuldstændig ens ud. Men brandklassen kan forsvinde med tiden.

Det første spørgsmål er derfor altid: Er produktet dokumenteret til EXT?

 

EXT er ikke altid vedligeholdelsesfri

Her ligger den detalje, der nogle gange bliver overset. Et produkt kan godt være klassificeret til EXT, men kun hvis det bliver vedligeholdt.

I en klassifikationsrapport efter EN 16755 for et malebaseret system står der “Maintenance included: Yes”. Det betyder, at vedligeholdet var en del af prøvningen. Rapporten stiller samtidig krav om, at facaden bliver efterset hvert år, og at den bliver malet om med de samme produkter, som blev brugt ved prøvningen. Leverandørens vejledning nævner op til 10 år mellem genbehandlingerne, men understreger, at det er vejledende og ikke en garanti.

Der findes også produkter, hvor imprægneringen er presset ind i træet, og hvor kravene til vedligehold er helt anderledes. Derfor kan man ikke sige noget generelt. Man skal læse dokumentationen for det konkrete produkt.

Pointen er enkel: Forudsætter klassen vedligehold, gælder klassen kun, så længe facaden bliver vedligeholdt som foreskrevet.

 

Det er en driftsudgift, bygherren skal kende på forhånd

Et årligt eftersyn og en genbehandling med få års mellemrum lyder overskueligt. Men på en facade i flere etager betyder det typisk stillads eller lift. Det er en reel udgift, og den kommer igen og igen i bygningens levetid.

Der er ikke et fast interval, der gælder for alle produkter. Det afhænger af produktet, og af hvor meget sol, regn og slid facaden får. Derfor er det vigtigt, at bygherren kender intervallet og prisen, før produktet bliver valgt. Ikke først når facaden har stået i otte år.

To produkter med samme brandklasse kan altså have meget forskellige driftsomkostninger. Det hører med i sammenligningen.

 

Vedligeholdet skal kunne udføres i praksis

Når brandklassen forudsætter vedligehold, er vedligeholdet en del af bygningens brandsikkerhed. Så skal det også være beskrevet, så ejeren ved, hvad der skal ske, hvornår og med hvilke produkter. Hvor bygningen har en plan for drift, kontrol og vedligehold af brandsikkerheden, en DKV-plan, er det naturligt at tænke det ind dér.

Det kræver også, at man kan komme til facaden. Nogle gange sidder træbeklædningen bag altaner, over glastage, ud mod naboskel eller i højder, hvor både stillads og lift er svært. Kan facaden ikke vedligeholdes, holder klassen heller ikke på sigt.

Det er et spørgsmål, der skal afklares i projekteringen. Bagefter er det et driftsproblem, som er dyrt at løse.

 

Hvad ved vi om holdbarheden?

Mindre end man skulle tro. DBI og Teknologisk Institut undersøgte i 2021 brandimprægnerede facadebrædder. Brædderne blev ældet både i laboratoriet efter EN 16755 og udendørs i Taastrup i 10 måneder.

Den naturlige ældning var lige så hård eller hårdere end den accelererede ældning i laboratoriet. Undersøgelsen pegede på, at tiden betyder lige så meget som mængden af vand. Konklusionen var, at den reelle levetid for brandegenskaberne er ukendt, selv for produkter der opfylder standarden.

Det er ikke et argument mod træfacader. Men det er et argument for at tage vedligehold og eftersyn alvorligt, og for at vælge produkter med grundig dokumentation.

 

Før produktet bliver valgt

Stil disse spørgsmål, mens der stadig kan vælges om:

  1. Er produktet dokumenteret til EXT efter EN 16755?
  2. Forudsætter klassen vedligehold? Hvis ja, hvor ofte, og med hvilke produkter?
  3. Hvad koster et eftersyn og en genbehandling, inkl. stillads eller lift?
  4. Kan alle dele af facaden nås, når der skal vedligeholdes?
  5. Er vedligeholdet beskrevet, så ejeren kan følge det, fx i DKV-planen?

Følg altid leverandørens anvisning for både montage og vedligehold. Det er dokumentationen for det konkrete produkt, der afgør, hvad der kræves.

Har du spørgsmål til brandkrav for træfacader, er du velkommen til at kontakte SECON.

 

Kilder