Brandmaling på stål

Brandsikring, der kræver opmærksomhed i hele bygningens levetid

af Suba Sivakumar, civilingeniør & certificeret brandrådgiver, SECON ApS

Reaktiv brandmaling bliver brugt på mange stålkonstruktioner. Den er tynd, pæn og giver arkitekten frihed til at vise stålet. Men brandmalingen er ikke kun et spørgsmål om at påføre den rigtigt. Den skal også have lov til at blive siddende, hel og i den rigtige tykkelse, så længe bygningen står.

 

Hvad gør brandmalingen?

Brandmaling kaldes også intumescerende maling (også kaldet brandhæmmende eller ekspanderende maling). Ved brand reagerer den på varmen og svulmer op til et skumlag, der er mange gange tykkere end det påførte lag. Skumlaget isolerer stålet og forsinker, at stålet når den

temperatur, hvor det mister bæreevne. På den måde kan en stålbjælke eller søjle opnå den brandmodstand, der er krævet i brandstrategien, fx R 60.

Produkterne prøves efter DS/EN 13381-8 [1]. Mange produkter har en europæisk teknisk vurdering (ETA), der i dag udstedes efter EAD 350402-00-1106 [2]. Ældre ETA’er kan være udstedt efter den tidligere ETAG 018-2. Eksemplet i kildelisten viser, hvordan sådan en ETA ser ud [4].

Det er det konkrete produkts ETA, ydeevnedeklaration og leverandørens anvisning, der fastlægger, hvordan produktet må bruges. Her står blandt andet, hvilke profiler, brandmodstande og miljøer produktet er vurderet til. Den dokumentation skal passe til det, der rent faktisk bliver malet på pladsen.

 

Tykkelsen er beregnet til netop det profil

Den nødvendige tørlagstykkelse er ikke ét tal for hele bygningen. Den afhænger af blandt andet:

  • profilets dimension og form, udtrykt ved sektionsfaktoren
  • den krævede brandmodstand, fx R 30 eller R 60
  • den kritiske ståltemperatur, som den statiske projekterende fastlægger
  • om profilet er påvirket fra tre eller fire sider

Derfor kan to bjælker i samme rum kræve forskellig tykkelse. Det er vigtigt, at lagtykkelsen bliver målt og dokumenteret, så det kan ses, at den svarer til leverandørens tabeller for det konkrete profil.

 

Miljøet betyder noget

Brandmaling er vurderet til bestemte miljøer. Nogle produkter er kun egnet til tørre, indvendige forhold. Andre kan bruges i fugtige rum eller udendørs, ofte på betingelse af en bestemt topcoat. Står stålet i et parkeringsanlæg, en baderumszone eller under et udhæng, skal man tjekke, at produktet og hele malesystemet passer til netop det miljø. Det gælder også grunder og topcoat, som skal være forenelige med brandmalingen ifølge leverandøren.

 

Når andre fag kommer bagefter

Den største risiko opstår nogle gange, efter brandmalingen er færdig. Andre fag skal også bruge stålet, og så ses det, at:

  • installatører borer eller svejser beslag på bjælker og søjler
  • kabelbakker, ventilationskanaler og ophæng bliver spændt fast og skraber malingen af
  • der bliver pletmalet eller malet over med en maling, som ikke indgår i systemet
  • stålet får slag under montage af lofter og facader

Svejsning kan ødelægge malingen på et større område end selve beslaget. Skader skal repareres efter leverandørens anvisning, og det kræver, at nogen har ansvaret for at opdage dem. Det er en god idé at aftale i tidsplanen, hvornår andre fag er færdige med stålet, og hvem der står for kontrol og reparation.

 

Efter aflevering. Drift, kontrol og vedligehold

Når en lejer flytter ind, når der kommer nye installationer, eller når en hal bliver indrettet om, bliver stålet igen brugt til ophæng. Hvis driftsleder ikke ved, at bjælken er brandmalet, og hvad det betyder, kan brandmodstanden forsvinde uden at nogen opdager det.

Bygningsreglementets brandvejledning om drift, kontrol og vedligehold beskriver, at bygningens brandsikring skal holdes i stand, så den virker som forudsat [3]. Derfor bør brandmalingen og de relevante kontrol- og vedligeholdelsesforhold indgå i bygningens DKV-dokumentation, hvor det er relevant for det konkrete byggeri. Det kan fx være, hvor brandmalingen sidder, hvilket produkt der er brugt, og hvordan skader skal repareres.

Der er ikke ét fast kontrolinterval for alle brandmalede konstruktioner. Behovet afhænger af byggeriet, miljøet og hvor meget stålet bliver brugt til ophæng og ombygning. Leverandørens drifts- og vedligeholdelsesanvisning er et godt udgangspunkt.

 

Spørgsmål, der er værd at stille

  1. Er det rigtige produkt valgt til det miljø, stålet står i?
  2. Er lagtykkelsen målt og dokumenteret pr. profil?
  3. Er det aftalt, hvornår andre fag er færdige med stålet?
  4. Er skader fra andre fag repareret efter leverandørens anvisning?
  5. Indgår brandmalingen i DKV-dokumentationen, så driftsleder kender til den?
  6. Er udgiften til kontrol og vedligehold kendt af bygherren?

 

Vil du vide mere?

Hos SECON tænker vi brandsikkerhed hele vejen. Fra de første valg i projekteringen til bygningens daglige drift. Har du brug for sparring om brandbeskyttelse af stålkonstruktioner eller dokumentation af brandsikkerheden i dit projekt, er du velkommen til at kontakte os.

Kilder